Hold dit ur i gang med en watchwinder
En watchwinder er perfekt, hvis du har et eller flere automatiske ure, som du ofte skifter imellem. Watchwinderen holder det automatiske ur i gang ved at rotere det, således at uret bliver trukket op.
Når urene bliver holdt i gang slipper man for at skulle indstille tid og dato, når man skifter ur. Det er smart hvis du ønsker at kunne skifte ur hurtigt.
Jeg har flere automatiske ure som bliver holdt i gang af en watchwinder og jeg oplever helt klart, at jeg får skiftet mere ud i stedet for at bære det samme ur en måned ad gangen.
At urene altid er ‘good to go’ gør det nemmere at vælge det ur, der passer perfekt til mit outfit den dag. Hvis jeg skulle så hver morgen og trække op og sætte tid og dato, ville jeg slet ikke få brugt så mange forskellige ure, som jeg gør.
Det ser også fedt ud, når der sidder et par ure i watchwinderen og drejer rundt. Det er lidt mere iøjnefaldende end når de bare ligger i urkassen.
Det slider ikke nævneværdigt på urene at sidde i en watchwinder. Urene er bygget til at gå hverdag og de fleste watchwindere roterer ikke urene mere end nødvendigt.
Det kan faktisk være godt for et ur, at blive hold i gang da det sørger for a olierne inde i uret ikke tørrer ud, hvis de ligger meget længe.
Gode watchwindere lader dig indstille, hvor mange gange om dagen uret skal rotere. Denne indstilling kaldes TPD som står for Turns per Day. Normalt er et TPD på mellem 500 og 2000 nok til de fleste ure.
Du kan også vælge om uret skal rotere med uret, mod uret eller begge retninger skiftevis. Du kan finde ud af hvilken retning dit ur skal rotere og hvor højt TPD det skal have, ved at kigge i manualen til dit ur.
Husk at ‘synes godt om’ Time in Style på Facebook, så får du besked når der kommer nye indlæg. Du finder Time in Style på Facebook her.
Hvad koster de og nærmeste forhandler nær Haslev